Du er opdateret på nyheder 24-7, streamer on demand, dater ved at swipe, googler din viden, bestiller mad/varer på nettet og får det leveret til døren – og du kan face-time med dine kære på den anden side af jorden. Vi sparer en masse tid på ikke fysisk at bevæge os rundt efter fornødenheder (mad, tøj, film, gaver, nyheder mv.) … men hvad bruger vi, den tid på?

Personligt skal jeg liiiiige tjekke mails og Facebook flere gange om dagen for at sikre mig, at jeg ikke er gået glip af noget. Min hverdagsflugt/distraktion var tidligere at forsvinde ind i bøgernes verden – jeg var og er storforbruger af biblioteket og elsker stadig at holde en fysisk bog i hånden fremfor online-læsning på iPad. Men jeg må skamfuldt tilstå at (alt for) meget af min fritid i de senere år er brugt på at ”slappe af” ved at nå til Level 1600 i ”Candy-Crush”!

Jeg har for nylig hørt udtrykket ”kvartvejs-krise”!… Altså unge voksne (primært kvinder) midt i tyverne, der er stressede, udbrændte og angste … helt ærligt!!! Ikke at jeg ikke forstår det! – de skal præstere på så mange parametre, der var helt ukendte i min tyver-tid: vælge den rigtige uddannelse (der er kun ét skud i bøssen) – og en uddannelse som nok er forældet alligevel, inden de bliver færdige … de skal være perfekte, engagerede, ambitiøse og tilgængelige 24-7 på alle de sociale medier … og så skal de være lykkelige! De har aldrig fri – og presses konstant af deres egne alt for høje krav og forventninger.

Da jeg var barn (og ja, jeg er en gammel kone på 50 år ;0)), var den vigtigste personlige ejendel ikke en smartphone, men et armbåndsur. Og det første vi lærte var klokken – ikke at swipe. Skulle jeg mødes med en ven, så aftalte vi tid og sted – og så var man der til tiden og ventede tålmodigt (måske forgæves). Mine veninder talte jeg med på fastnettelefonen, der var til korte beskeder (sagde min far) – og vi overlevede fint ikke at følge med i hinandens liv, før vi igen mødtes og kunne opdatere hinanden face-to-face.

Vi legede udenfor – ofte kun med fantasien som rekvisit. Vi gik alle i aflagt tøj med lapper på knæene og hæklede kanter, der blev længere og mere farverige jo mere, vi voksede. Og vi sad fysisk sammen og spillede kort og brætspil i samme rum uden at dokumentere det med selfies og Tweets. Snaps var noget de voksne drak – ikke en forstyrrende, kortvarig deling af en grundlæggende uinteressant dagligdagsbegivenhed. Jeg havde penne-venner og ventede spændt på det næste brev eller postkort. Og alt, hvad vi skrev og delte, tænkte vi nøje over.

Vi er tættere og mere ajour med hinanden end nogen sinde før – og alligevel har vi aldrig været længere fra hinanden. For vi bruger vores tid og energi på at være online og opdaterede – i stedet på at være offline og nærværende med hinanden face-to-face. Tiden mister sin betydning på den ufede måde og stresser os, fordi vi altid kan logge på arbejdsmailen og streame, google og youtube alt det, vi ellers var gået glip af. Så der er ingen undskyldning for ikke at få det hele med – og ingen undskyldning for ikke at være tilgængelig!  Og vi godtager illusionen om, at det er sådan det er! – en virkelighed, vi er nødt til at acceptere og lære at leve med, for ikke at blive sat af og holdt uden for.

Jeg er på ingen måde modstander af udvikling og nytænkning, men jeg synes, det er sørgeligt og skræmmende at komme ind i en bus eller togkupe og se, at næsten alle sidder med øjnene stift rettet mod deres mobiltelefon, i stedet for at kigge ud ad vinduet eller tale med hinanden. Jeg ønsker mig ikke tilbage til tiden med fastnettelefoner og bankbøger, men vi skal passe på ikke at blive slaver af  den nye teknologis mange tilbud … det er muligheder, ikke krav. Vi skal have os selv med – og det kræver, at vi giver os tid til at mærke efter – tid til at være tilstede i nuet.

Så måske tiden er inde til at stoppe op og råbe: ”Jamen, han har jo ikke noget tøj på!”. Tid til at hoppe ud af det hamsterhjul, der bare drejer hurtigere og hurtigere rundt! Tid til at gå glip af noget! Tid til at sætte dig selv fri og gå offline som i ”de gode gamle dage”.

Vi kan alle – ung som gammel – vælge det liv, vi vil have!!! … for du bestemmer selv, hvor ”på” du vil være – og hvornår. Så prøv at udfordre dig selv … ”Glem” telefonen derhjemme med vilje, ret blikket op fra skødet, hvor den plejer at ligge – og se og oplev skønheden i verden uden at dokumentere og dele, vær opmærksom og nærværende i nuet, nyd stilheden over en kop te, dyk ned i en fysisk roman, gå nogle ture i naturen og vær sammen med dem, du holder af. Og se nu verden og dig selv uden filtre … det hele er smukt og perfekt, præcis som det er!