Hjælp til pårørende


Du er der for alle … hvem er der for dig?

Grundet min egen historie har jeg en ganske særlig plads i mit hjerte – ikke alene til alvorligt syge – men også til deres pårørende. Der er et helt naturligt fokus fra omgivelserne og behandlingssystemet på den syge, mens de pårørende og deres behov let bliver overset og glemt.

At være pårørende til en alvorligt syg er udfordrende. Du skal ud over at være der for den syge – også håndtere dine egne følelser i den forbindelse og få en dagligdag til at hænge sammen, måske endda med børn og job. Det kræver til tider næsten umenneskelige kræfter – og man kan let blive drænet og overvældet. Her er healing en rigtig god hjælp til at holde dig på benene i det stormvejr, der nok raser i og omkring dig.

Jeg stiller rum, nærvær og energi til rådighed for alle – men med særlig glæde til ”super-helte” som dig. Her er intet du skal, ingen krav du skal opfylde, intet du skal nå. Her er det DIG, som er i fokus, og udgangspunktet for hvert session er, hvad DU har brug for netop nu. Måske er der tanker, følelser og oplevelser, der skal sættes ord på. Jeg lytter gerne og dømmer ikke. Måske trænger du mere til energiopfyldning uden snak, hvor du i stilhed kan ligge og reflektere og mærke dig selv … det er helt op til DIG.