Hvad bærer du på dine skuldre?
Jeg skrev et opslag på Facebook om Sindsrobønnen – og om at have modet til at ændre, det vi kan. Og noget af det som vi ofte glemmer, at vi har indflydelse på (og derfor kan ændre), er den bagage, vi slæber rundt på i livet. Den rygsæk, der rummer det, du tog med hjemmefra og det, du har samlet op undervejs – også alt det, du har glemt blev puttet derned.
For os alle er rygsækken fyldt med en blanding af lethed og tyngde. Smukke buketter af gode minder og kærlige relationer tilfører din rygsæk lethed, mens traumer, kriser og negative overbevisninger virker som tunge sten.
Er din rygsæk let eller tung? Hvis den tynger dig, er det måske tid til at stoppe op og kigge på det, der over tid er endt i den.
Vi kan ikke undgå sten i bagagen, for vi udsættes alle for kriser. Fx den krise, det er at miste – når en kæreste eller en ven går fra os, når en i vores nærmeste familie går bort, når vi bliver fyret fra job osv. Kriser er sjældent planlagte, så vi er uforberedte og bliver typisk kortvarigt handlingslammede i en flodbølge af følelser som sorg, lavt selvværd, skyld, afmagt og vrede. Alle kriser rummer et enormt personligt udviklingspotentiale, da de får os til at mærke os selv og de overbevisninger, der er i spil.
Størrelsen på den sten, der kommer ud af en krise, et traume eller en udtjent relation afhænger af, hvordan vi lander os selv/finder fodfæste igen. Hvilken ”sandhed” vi uddrager af oplevelsen, hvor meget vi vender indad mod os selv, og hvor ansvarlige vi gør os selv. Vi kan ikke ændre, det der er sket, men vi har altid mulighed for at ændre måden, hvorpå vi opfatter det, der er sket og hvilken vægt, vi vil tillægge det.
Vi er de historier, vi fortæller om os selv. Historier, der er præget af de overbevisninger, vi accepterer som værende sande – de erfaringer, vi har gjort os – og de absolutter, vi har lavet for os selv om, hvad vi kan og ikke kan. Hvilken historie fortæller du om og til dig selv, hvis du nu fx ikke lykkedes med et projekt? ”Jeg fejlede, jeg er en fiasko” eller ”Jeg prøvede og jeg lærte”?
Så invitationen herfra er at tømme indholdet af din rygsæk ud – og kun lægge det tilbage, som du virkelig behøver. Vægten på dine skuldre skal tjene et formål. Når du pakker din rygsæk om, omskriver du din historie og dermed den effekt, din fortid får på din nutid og fremtid. Så vurdér hver enkelt overbevisning, oplevelse eller relation: Er det noget, du har lyst til eller brug for at bringe med videre?
Og det er DIG, der bestemmer, hvad du vil have med i din rygsæk – noget kan du give slip på uden besvær – nogle sten kan lægges tilbage mindre end før, fordi du nu tillægger dem en mindre vægt – og noget lægger du måske urørt tilbage i rygsækken med et ønske om at slippe det på sigt. For det kræver mod at efterlade hensygnende, visne relationer og minder for at give plads til friske, nye blomster i din livsbuket – og hjælp til at identificere og slippe de tungeste sten kan være nødvendig. Tilgivelse, terapi og healing er gode redskaber i den forbindelse.
Med ønsket om, at du har modet og lysten til at gå i gang med den vigtigste oprydning i dit liv, sender jeg lys og kærlighed til netop din proces.
Tina